Du kan få tilskud til arbejdsløn i forbindelse med renoveringsarbejder på listen nedenfor. Derudover kan der fås tilskud til materialer, der er særligt energieffektive, hvis du får tilskud til arbejdet med at montere/installere materialerne. De tilskudsberettigede materialer er oplistet nedenfor.
Tilskud til renovering af boligens ydre rammer:
- Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb
- Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas
- Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv.
- Reparation, maling og isolering af ydervægge
- Forbedringer af boligers tilgængelighed for handicappede
- Fornyelse eller etablering af dræn
- Radonsikring
- Installation af solfangere og solceller
Tilskud til renovering af boligens indre rammer:
- Reparation eller fornyelse af køkken eller bad
- Gulvarbejder
- Brandsikring, fx nettilsluttede røgalarmer
- Installation eller forbedring af ventilation
- Installation eller forbedring af vand- og afløbsinstallationer
- Reparation eller fornyelse af elinstallationer
- Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
- Reparation eller udskiftning af olie- eller gasfyrskedler og varmeanlæg, installering eller udskiftning af varmestyringsanlæg
- Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, dog ikke til køling
- Maler- og tapetseringsarbejder
Eksempler på renoveringsarbejde, som der ikke gives tilskud til:
- Spabade indendørs og udendørs
- Saunaer
- Swimmingpool indendørs og udendørs
- Haveanlæg/gartneri
- Anlæg til køling af boliger
Krav til særlige energibesparende materialer (opdateret 8. april 2009)
| Materialer/komponenter | Krav |
|---|---|
| Nye vinduer eller terrassedøre med glas og udskiftning af ruder | Energitilskuddet* for et vindue i standardstørrelse og terrassedøre med glas skal være på mindst -25 kWh/m², eller vinduets eller terrassedørens U-værdi i standardstørrelse må højst være 1,40 W/m²K. Ved anden udformning end standardstørrelsen f.eks. dannebrogsvinduer benyttes de samme delkomponeneter i form af karm/ramme og rude. Udskiftning af ruder: Nye termoruder skal have en U-værdi på max. 1,2 W/m²K (energiruder) |
| Ventilation med varmegenvinding | Ventilationsanlægget skal være forsynet med en passiv varmeveksler. Varmeveksleren skal have en tør virkningsgrad på min. 80 %. For at opnå tilskud til boligventilationsvarmepumper skal disse være kanalmonterede til yderligere genvinding af energi i afkastluften fra passivveksleren. Luft-luftvarmepumper bestående af indedel og udedel (split-unit) er ikke ventilationsanlæg og ikke tilskudsberettigede. |
| Oliekedler/ jordvarmepumper og gaskedler | Oliekedler skal erstattes af jordvarmepumper, der som minimum skal have en normeffektfaktor på 3.5 for gulvvarmeanlæg. Såfremt håndværkeren vurderer, at det ikke er muligt at installere en jordvarmepumpe, kan der ydes tilskud til enten luft-vand varmepumpe ** med normfaktor 3,2 ved gulvvarme eller en ny oliekedel, som skal have en nyttevirkningsgrad ved CE-mærkning på mindst 100 pct. ved dellast og 93 pct. ved fuldlast. Gaskedler skal have en nyttevirkning ved CEmærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og 105 pct. ved 30 pct. dellast. |
| Fjernvarmestik/units | Tilskud gives ikke til tilslutningsafgift til fjernvarme. |
| Solfangere og solceller | Ingen krav. |
* Energitilskuddet tager højde for solindfaldet i opvarmningssæsonen. Det er et mål for, hvor meget energi der kommer ind gennem vinduerne pr. m² pr. år. For meget gode vinduer er energitilskuddet positivt. Vinduer omfatter også tagvinduer og ovenlysvinduer.
** Det er en betingelse for tilskuddet, at bygningsreglementets støjbestemmelser er overholdt.
KONTAKT OS
OBS!
Det er ikke længere muligt at indsende en ansøgning til renoveringspuljen. Der er stoppet for ansøgninger, da vi forventer, at puljens midler er brugt op, når de allerede indsendte ansøgninger er behandlet.