Hvilke arbejder kan folk, der bor i andels - og ejerlejligheder søge tilskud til?
01.04.2009 11:13
Spørgsmål:
Hvilke arbejder kan folk, der bor i andels - og ejerlejligheder søge tilskud til?
Svar:
Personer, der bor i en andelsbolig eller en ejerlejlighed, kan søge tilskud til forbedrings- og renoveringstiltag i de indre rammer af boligen. Herudover kan der søges om tilskud til arbejder vedrørende boligens ydre rammer, i det omfang arbejder vedrørende de ydre rammer er omfattet af deres råderet i henhold til vedtægterne.
For andelshavere vil det typisk være i forbindelse med andel i et parcelhus m.v., at der er mulighed for at søge om tilskud til ydre rammer. For nogle ejer- og andelsforeninger kan det af vedtægterne fx fremgå, at ejeren/andelshaveren selv har mulighed for at skifte vinduer.