Spørgsmål:
Hvilke varmepumper kan der søges tilskud til?
Svar:
Der kan søges tilskud til jordvarmepumper, der som minimum skal have en normeffektfaktor på 3,5 for gulvvarmeanlæg.
Såfremt håndværkeren vurderer, at det ikke er muligt at installere en jordvarmepumpe, kan der ydes tilskud til en luft- vand varmepumpe med en normfaktor på 3,2 ved gulvvarme.
Der kan ikke ydes tilskud til luft-luft varmepumper. Der ydes ikke tilskud til varmepumper, der kan køle.
Der kan ikke ydes tilskud til nogen typer varmepumper i områder med fjernvarme eller naturgas.