Spørgsmål:
Kan jeg søge om tilskud til flere projekter?
Svar:
Såfremt der skal foretages flere arbejder i boligen, kan der vedlægges op til 3 tilbud fra forskellige virksomheder i ansøgningen. Det skal ikke være 3 tilbud på samme arbejde, men 3 tilbud på 3 forskellige arbejder. Eksempelvis kan man til et køkkenprojekt forestille sig at vedlægge tilbud fra hhv. tømrer, elektriker og murer.
Hvis en håndværker påtager sig en entreprise og giver tilbud på flere arbejder (fx 5 arbejder), gælder dette tilbud stadig som et tilbud. Man kunne forestille sig en bolig, hvor flere projekter skal laves, fx renovering af tag, isolering af ydervæg, gulvarbejder, renovering af kloak og renovering af bad.
Antallet af projekter er ikke afgørende, men der kan maksimalt vedlægges tilbud fra 3 forskellige virksomheder. Bemærk at der alene ydes tilskud på 15.000 kr. pr. bolig til arbejdslønnen og max. 10.000 kr. i materialetilskud pr. bolig.